OM OS

Nordic Tea blev stiftet i efteråret 2025 af e-handler Isabel Dahlerup Mogensen med et klart ønske om at skabe et mere ansvarligt alternativ til  teindustrien. Baggrunden for virksomheden udspringer af erkendelsen af, at størstedelen af den te, vi drikker, importeres over store afstande og dermed bidrager markant til CO₂-udledning.

Missionen for Nordic Tea er simpel:
At tilbyde en te, der er bæredygtig hele vejen fra plante til kop.

Med afsæt i dette udvikler Nordic Tea teblandinger udelukkende baseret på planter, der vokser naturligt i Norden, et valg, der reducerer transport, styrker sporbarheden og understøtter en mere bæredygtig værdikæde.

RÅVARER MED OMTANKE

Hos Nordic Tea tager vi udgangspunkt i naturen og de planter, der gennem generationer har trivedes i vores nordiske landskab. Naturens rytme er fundamentet for alt, hvad vi skaber.

Indhold, der kan skjules

RÅVARERNE SOM FUNDAMENT

Hos os begynder alt med råvarerne. Vi udvælger hver blomst og urt med omhu for både smag, kvalitet og oprindelse. Vi arbejder med lokale og naturligt forekommende planter, der kan dyrkes uden sprøjtemidler og med et minimalt miljøaftryk.

ANSVARLIGE SAMARBEJDSPARTNERE

Vi samarbejder med leverandører, der deler vores fokus på ansvarlighed og respekt for naturen. Det betyder rene råvarer, der er høstet og tørret nænsomt og forarbejdet så lidt som muligt.

SMAG AF NORDISK NATUR

Når vi blander vores teer, gør vi det for at skabe naturlige smagsoplevelser, der afspejler naturen og de planter, de kommer fra. Vi ser naturen som vores absolut vigtigste samarbejdspartner og lader dens rytme, variation og renhed være vores inspiration.

Brændenældeplante i tåget landskab

BRÆNDENÆLDE

En stor del af teen fra Nordic Tea er baseret på brændenælde, en urt, der har vokset vildt og naturligt i Norden i århundreder. Ikke nok med det har planten en række fordele:

  • Urten trives i nordiske klimaforhold og har et lavt vandforbrug i produktionen.

  • Brændenælde kræver minimal forarbejdning, da bladene blot skal tørres. Det giver en lav miljøpåvirkning fra produktion til færdig te.

  • Brændenælder vokser hurtigt og kan høstes flere gange om året, hvilket giver højt udbytte.

  • Planten er en vigtig vært for mange insekter og mikroorganismer og støtter derfor biodiversiteten.

UDFORSK VORES TEBLANDINGER
Kamilleblomst planter

KAMILLEBLOMST

En del af teen fra Nordic Tea er baseret på kamilleblomst, en klassisk urt, der har været brugt i Norden og Europa i århundreder. Kamilleblomst har ligeledes en række fordele:

  • Kamille trives godt i nordiske og tempererede klimaer og kan dyrkes lokalt uden behov for energikrævende vækstforhold.

  • Planten har et relativt lavt vandforbrug, hvilket gør produktionen mere ressourceeffektiv.

  • Kamilleblomster kræver minimal
    forarbejdning, da de høstes og tørres skånsomt, hvilket giver en lav miljøpåvirkning fra produktion til færdig te.

  • Kamille er attraktiv for bier og sommerfugle og bidrager dermed positivt til biodiversiteten i dyrkningsområderne.
UDFORSK VORES TEBLANDINGER